Det begyndte med en hvisken

                                   

En dag fandt jeg en pude.

Den lå og gjorde sig fin i en butik. Med sit enkle mønster og skønne farver, blev jeg straks forelsket i den.

Hvor er du fin, sagde jeg til den. Desværre skal du ikke med mig hjem. Jeg har så rigeligt af din slags derhjemme. 

Idet jeg vendte mig om for at gå videre, hviskede den: Bare vent, du kommer tilbage!

Og den fik ret.

 

Sådan begyndte det. En nyindkøbt pude blev sat i en kurvestol.

Så kiggede jeg på væggen bag stolen og tænkte, at det ville klæde hele hjørnet, om der hang nogle billeder.

Men hvilke, for nu skulle farverne jo passe til puden? 

Så kom idéen om, at forstørre pudens mønster og male det op på lærred. Jeg fik tegnet cirkler og blandet mig frem til de rette nuancer.

Resultatet...

Det glæder jeg mig fortsat over.