Håndbåret gennem land og by

I dag skrev jeg et brev. Det gør jeg nu tit, men det er mest dem, der ikke behøver kuvert med frimærke på. Som vel for mange andre, tynder det ud i de håndskrevne hilser. De er længe blevet overhalet af mobilen og computerens muligheder, for hurtig og nem kontakt. 

Det føles nu godt, på en velkendt og hyggelig måde, at sidde der med pennen. Og så at tænke på, at hende jeg skrev til, i morgen vil bukke sig ned i sin entre og udbryde;

  Næh, der er brev fra Mette!