torsdag den 7. februar 2013

Hvis jeg var en blomst...


... så ville jeg være en hyacint. 
Stå dér midt i den mennesketomme stue, nyde stilheden og bare være til. Jeg ville sludre lidt med de hvide perleløg, ved siden af. Bare sådan sagte og indforstået om vind og vejr - og lidt om bier, som vi havde hørt om, men aldrig set. Jeg ville nok kigge ud i haven og jeg ville diskutere med mig selv, om jeg mest ønskede at være her eller dér. Jeg ville nå frem til, at det hele er bedst som det er, og således afklaret, ville jeg strutte af friskhed og være til glæde for enhver.       
  
 Ak, ja, men jeg er jo bare mig
- med 2 ben at gå på, tusind gøremål og halvflad energi. 
En hyacint, måske en anden dag...

6 kommentarer:

  1. Et dejligt billede, ledsaget af en sjov og skøn formuleret tekst. Heldigvis er du ikke en hyacint..... for jeg nyder dine livsglade indlæg her på bloggen :-) Rigtig god dag, også uden den helt vilde energi.

    SvarSlet
  2. Du er så sød og trofast her på bloggen, Nola. Små udvekslinger med en ven, man ikke kender! En stille glæde, tak :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og i lige måde, det ser jeg også sådan :-)
      De fleste skriver jo at de g l æ d e r sig over kommentarer. Det har jeg på samme måde, men syntes at det er lidt trist hvis det bliver en envejs kommunikation. For os som gerne skriver kommentarer g l æ d e r os også over at mærke at der er en i den anden ende, så det ikke bare er en "kold" blog. Og her nyder jeg din for den er varm og levende :-)
      Ønsker dig en rigtig dejlig fredag :-)

      Slet
  3. Nola, TAK - og nu er det mig der skriver i lige måde :-) Dit svar har fået mig til at tænke... På det med kommentarer - og i det hele taget på dét, at blogge. Hvorfor man gør det. Tidskrævende er det jo, så hvad er gevinsten? Mit eget svar (tror jeg nok) er, at det skal være en tilfredsstillelse og give værdi, for en selv. En refleksions/kreativitets pause. Altså selve processen med at skrive indlægget. Oveni kommer så, at man kan glædes over den lille dialog, der efterfølgende kan komme. At man kan få pludselig kontakt til nogen, man slet ikke kender. Hvis det var omvendt, så tror jeg hurtigt man kunne få sig nogle frustrationer som blogger!? Har du tænkt på, hvorfor du blogger?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nu blogget i 4 uger og har selvfølgelig også tænkt over hvorfor jeg gør det, for som du selv siger, det er tidsrøvende. For mig er det sjovt at vise de kreative sider, og sende nogle tanker ud i verden og mærke reaktionerne. Tit lægger billederne bare her på computeren og kommer ikke længere. Eller man vil prøve en ny ide. Og det blandet med hverdag og vigtige og uvigtige ting. Jeg syntes også det er spændende at følge andre og få nye ideer, og også følge dem som måske blogger med helt andre interesser. Det kan være en lille ting som får en til at blive. Måske også sådan som det er når man møder nye mennesker i hverdagen. Hvis der slet ikke kom kommentarer, tror jeg at det ville være svært at holde modet oppe, for så kunne man jo ligeså godt lave en scrapbog.
      Men jeg er spændt på hvordan det går videre....om det er muligt at holde gejsten oppe og blive ved med at finde på nyt :-)

      Slet
    2. Tak for dine tanker :-)
      Ja, hvordan vores blogge udvikler sig, får vi se. Om de vil sprudle eller tørre ind!? Lige nu er det en mulighed, som det er sjovt at bruge tid på.
      De bedste hilsener til dig, Nola.

      Slet

Du kan altid kommentere et indlæg - om du følger bloggen eller blot kom forbi.
Sådan gør du:
1. Skriv din kommentar i feltet ovenfor.
2. Vælg en identitet f.eks. "Anonym"
3. Tryk på "Udgiv din kommentar"
Det er så let - og jeg bliver så glad :-)

Ældre indlæg