tirsdag den 5. februar 2013

Mens vi venter...

Engang boede jeg, hvor solen altid skinner. Det var rart. Alligevel har jeg aldrig været mere glad for årstiderne, end efter jeg kom hjem igen. Det er så magisk, med denne skiften af vejr og vind. Mest forundret er jeg, i begyndelsen af en ny sæson. Mens man endnu vækkes af de hundredevis af sanseindtryk, der møder en.

 Senere bliver mit sind ligesom  sløret og jeg tager det hele som en selvfølgelighed. Men det sker sædvanligvis først, når hele sceneriet skal til at skifte, på ny. Det er dér jeg er nu. Jeg er parat. Til et årstids skifte. Til forår. Efter vinterens dvale, har jeg brug for at se naturen spire og gro. Og hvor herligt, at man kan hjælpe det til at ske, lidt før det egentlig gør, 
- lige her på mit bord.
       

2 kommentarer:

  1. Du har fuldstændig ret. Jo ældre jeg bliver ko mere sætter jeg pris på og mærker forskellene med alle sanser. Men foråret er og bliver min yndlingsårstid, når hele naturen vågner, fuglene begynder at synge og solen varmer sart ....... jo, jeg længes også!
    God onsdag :-)

    SvarSlet
  2. Forår er jo også en NY BEGYNDELSE.
    Ikke med udgangspunkt i en dato, som til nytår, men i naturens cyklus.
    Måske er det dét, vi også godt kan li´?
    Håber også, at din onsdag bliver go`
    :-)

    SvarSlet

Du kan altid kommentere et indlæg - om du følger bloggen eller blot kom forbi.
Sådan gør du:
1. Skriv din kommentar i feltet ovenfor.
2. Vælg en identitet f.eks. "Anonym"
3. Tryk på "Udgiv din kommentar"
Det er så let - og jeg bliver så glad :-)

Ældre indlæg