lørdag den 23. marts 2013

I stribevis

                Engang fik jeg denne vase. Jeg blev glad. Den er enkel og sommerlig, som var ideen undfanget på et dansk badehotel.                                      Der er meget godt at sige om den, lige med undtagelse af det ene, at den i mellemtiden er blevet lige lovlig eksponeret. Synet af den, ses nu her, der og alle vegne og det udvander glæden lidt. Jeg kom derfor på, at jeg kunne gøre den mere til min vase igen, ved at give den en ekstra stribe. Af tape. I den farve som passer til, hvor den står netop nu. Kanske den i næste uge står et andet sted, hvor en anden farve passer bedre. Så får den bare en bytter. Personliggørelse                                og blikfang på under et minut. Jeg kan li´ det.                                   
                                                            
                                                                                                                         


mandag den 25. februar 2013

Forår, volume 50

Netop
 da jeg i dag trådte ind i min have med indkøbsposer fulde af forårets løgplanter, virkede loven om tiltrækning. Formiddagens skydække forsvandt og solen sendte sine varme stråler mod den kolde jord. Akkurat med den intensitet, som naturen ikke modstår uforandret.    

Vi slog os ned på havebænken, løgplanterne og jeg. Sådan sad vi og strakte hals mod solen og fik lige så stille varmen,
 efter den lange, lange vinter.  


 

fredag den 22. februar 2013

Uro i metermål

Jeg har fridag. Ind imellem arbejder jeg i weekenden, når andre holder fri. Det indebærer omvendt, at jeg har fri en hverdag, når andre arbejder. Sådan er det i dag. Det er min søndag. At vågne stille og efter mit eget indre ur - jeg er til det. Mens jeg spiser morgenmad, lægger jeg planer. Jeg beslutter mig for en osetur til nærmeste by. Blandt andet fordi jeg har lyst til at lave en uro. En der snurre og drejer, når en luftstrøm kommer gennem rummet. En der minder os om, at foråret er lige om hjørnet. I Panduro finder jeg en art hullemaskine, som kan trykke blomster. Den må jeg have. Jeg køber også en rulle tyk neonorange sytråd, som jeg efterfølgende syr dem sammen med (syr i midten af hver blomst, som havde det været en knap). Den er nu hængt op og jeg kan mærke, at den er som endnu en lille forårsbebuder. 
Den er allerede min ven.    
     

søndag den 17. februar 2013

Ikke længe og så alligevel


Man kan altid finde noget at fejre. Noget at være glad over og råbe hurra for. I dag fejrer jeg, at min blog (i sin nuværende form) har 1 måneds fødselsdag. Ikke længe, men nok til at opdage, at det er sjovt at blogge. At være chef for både journalistik, grafik og redaktion, det passer mig åbenbart godt. Vi har haft en del interne diskussioner om form og indhold, men efterhånden er vi vist kommet overens(...) Og så er det berigende, at være med cyberspace på gennemrejse hos jer. At følge lidt med i, hvad I er optaget af i jeres tilværelse. At blogge, er en interessant opdagelse af, hvordan nutidens ansigtsløse forbindelser, fungerer. At venlighed, opmuntring og støttende kontakt kan opstå, uden anden baggrund end det skrevne ord og måske lidt billeder. Det giver håb og det kigger jeg altid efter.

Jeg vil gerne sige tak til dig, der ind imellem lægger din vej forbi min blog. Jeg bliver altid glad når du skriver et par ord, men også når jeg blot ser dig i mine besøgstal. Jeg håber, at du også i fremtiden har lyst til at kigge indenfor.

Smil og vinke
og med hilsner fra hele redaktionen
Mette

lørdag den 16. februar 2013

At finde ro og gå i tomgang


Jeg har en lille en-mands-fest, her i mit sofahjørne. Det er strikketøjet, der dagligt byder mig op til sin helt egen form for dans. Det lokker og kalder og jeg overgiver mig let. Til blødhed og afslapning, til varm drik i yndlingskoppen. Straks jeg sidder der, sætter mine hænder og tanker i ivrig bevægelse. Det er så befordrende for tankens frie vandring, at sidde med et strikketøj. Jeg lever mit liv forlæns. Men jeg har også brug for at se mig over skulderen og genopleve det som var, i tilbageblik. At vende livets indtryk og gøre det til bevist erfaring og indsigt. Med strikketøjet i mine hænder, får jeg reflekteret, skilt ud og skilt fra. Får øje på alt det, jeg skal bære videre.

Måske du en dag ser et halstørklæde, arrangeret omkring en hals for at glæde og varme. Så kanske det er mig - og du vil vide, at mit strik er fyldt af små finurlige historier, strikket med ind i hver en maske og pind. Men hvilke, vil det som en trofast ven, aldrig nævne højt.
Det forbliver mellem dét og mig.



 

fredag den 8. februar 2013

Mens vi (stadig) venter

Jeg kan godt lide at markere en årstid, at fejre den. Med små signaler i boligen. Eller i påklædningen. I dag da jeg købte ind, faldt mit blik på dette garn. Straks blev jeg forårsstemt og tænkte, at det kunne der blive et fint halstørklæde ud af. Med glade striber, i metermål derudaf. Strikket løst, på tykke pinde. Mens jeg ventede på at betale, så jeg allerede mig selv gå i den lysegrønne skov, klædt på i striktrøje og med stribet strik om halsen. Manner, det så godt ud!  

Når skoven er klar med sit forårsskrud, er jeg det også.
Nu, går jeg i gang,
nu...
    


torsdag den 7. februar 2013

Hvis jeg var en blomst...


... så ville jeg være en hyacint. 
Stå dér midt i den mennesketomme stue, nyde stilheden og bare være til. Jeg ville sludre lidt med de hvide perleløg, ved siden af. Bare sådan sagte og indforstået om vind og vejr - og lidt om bier, som vi havde hørt om, men aldrig set. Jeg ville nok kigge ud i haven og jeg ville diskutere med mig selv, om jeg mest ønskede at være her eller dér. Jeg ville nå frem til, at det hele er bedst som det er, og således afklaret, ville jeg strutte af friskhed og være til glæde for enhver.       
  
 Ak, ja, men jeg er jo bare mig
- med 2 ben at gå på, tusind gøremål og halvflad energi. 
En hyacint, måske en anden dag...

tirsdag den 5. februar 2013

Mens vi venter...

Engang boede jeg, hvor solen altid skinner. Det var rart. Alligevel har jeg aldrig været mere glad for årstiderne, end efter jeg kom hjem igen. Det er så magisk, med denne skiften af vejr og vind. Mest forundret er jeg, i begyndelsen af en ny sæson. Mens man endnu vækkes af de hundredevis af sanseindtryk, der møder en.

 Senere bliver mit sind ligesom  sløret og jeg tager det hele som en selvfølgelighed. Men det sker sædvanligvis først, når hele sceneriet skal til at skifte, på ny. Det er dér jeg er nu. Jeg er parat. Til et årstids skifte. Til forår. Efter vinterens dvale, har jeg brug for at se naturen spire og gro. Og hvor herligt, at man kan hjælpe det til at ske, lidt før det egentlig gør, 
- lige her på mit bord.
       

torsdag den 31. januar 2013

Altid - som aldrig før


Det er sjovt som de geometriske former altid har draget mig. Jeg elsker deres iboende evne til at danne mønstre. Jeg husker mig selv sidde som barn, med forskelligfarvet træbrikker i trekanter og og harlekins firkanter. De blev lagt så de dannede mønstre, igen og igen og igen.

Forleden dag, temmelig mange år efter, gjorde jeg det samme igen. Blot havde jeg klippet formerne ud af karton. Jeg lagde dem op på lidt forskellig vis og da jeg endelig var tilfreds, limede jeg dem fast. Et hyggeligt og overkommeligt projekt, som jeg nu nyder på min væg - lige dér, hvor der i grunden havde været lidt trist, længe.
      

onsdag den 30. januar 2013

At vende tilbage til udgangspunktet

Efter en lang dag ude, er det godt at vende tilbage til den hjemmelige rede. Synke ned i sofaen og slippe dagen, som den nu var. Slubre varm te med smag af lakridsrod og lytte til Agnes Obels milde toner. Nyde, at familien langsomt samles. At de én efter én råber HEJ i entreen. Det høres, at de har livsglæden i behold. 

Jeg kan godt blive siddende lidt endnu, der er ingenting jeg skal. Altså lige bortset fra at gå til bords, når min datter om lidt er færdig med maden.
Heldig, det er mit mellemnavn i dag. 


     



søndag den 27. januar 2013

GeometriForFormOgFarveGlade

Som så mange andre, er jeg blevet grebet af glæden ved geometriske former. De inspirerer mig, fordi de kan sammensættes i et væld af farvekombinationer og mønstre. På det seneste har jeg syet en række puder. Jeg elsker, at farverne kan sammensættes så de binder området sammen, dér hvor de skal stå.
Om det er sjovt? - ja, mon ikke!


fredag den 25. januar 2013

Håndbåret gennem land og by

I dag skrev jeg et brev. Det gør jeg nu tit, men det er mest dem, der ikke behøver kuvert med frimærke på. Som vel for mange andre, tynder det ud i de håndskrevne hilser. De er længe blevet overhalet af mobilen og computerens muligheder, for hurtig og nem kontakt. 

Det føles nu godt, på en velkendt og hyggelig måde, at sidde der med pennen. Og så at tænke på, at hende jeg skrev til, i morgen vil bukke sig ned i sin entre og udbryde;
  Næh, der er brev fra Mette!   

tirsdag den 22. januar 2013

I evig forvanling

Jeg har et stort lærred, som undergår en evig forvandling. Så bliver det påmalet det ene og så det andet. Hver gang tænker jeg, at denne gang vil dét blive for evigt. I den første tid, fanger det konstant mit blik. Farverne, energien og nyhedens interesse. 

Men så sker dét; jeg taber det mere og mere af syne. Der opstår en slags blindhed, i forhold til fortsat rigtig at registrere det. Så bliver det tid til en makeover. Denne gang blev det et maleri, født i metermål på rulle. Hos Marimekko fandt jeg dette smukke stof, som jeg betrak lærredet med. Nu hænger det igen - for en tid - og drager mine øjne til sig.          

mandag den 21. januar 2013

Mit helt eget unika

En varm kop te og benene op, det er hvad jeg trænger til. Jeg tænder et lys og synet af stagen får mig til at tænke på den dag, min datter inviterede mig på en overraskende eftermiddag på det åbne værksted, Creative Space.

 Konceptet er, at male på formstøbt lertøj. Mal lige hvad du lyster og få det brændt til sidst. Vælg først mellem de mange forskellige brugsgenstande i endnu rå, ufærdig udgave. Tallerken, fad, tekande eller... Mit valg endte med at blive denne lysestage, som nu står her i stuen og minder mig om en dejlig, dejlig oplevelse, som sidenhen er blev gentaget flere gange.



Du kan se billeder fra værkstedet lige HER 

fredag den 18. januar 2013

Kærlighed i lange baner


En veninde introducerede mig for nylig til den virtuelle opslagstavle, Pinterest. Derved blev hun indirekte skyld i, at jeg ikke sov de næste nætter... For hold da op, sikke en bowle af inspiration! Jeg går gerne ind i den kategori der hedder DNY & Crafts. Her er der masser af ideer at la´ sig inspirere af. Det har jeg gjort med denne hjerteuro. Jeg klippede omkring 75 hjerter og trak dem derefter på 5 snore, som går fra loft til gulv. Jeg er så glad for farverne samt den symbolværdi, som hjerteformen repræsenterer.

Fra skråt - til flot

Et lille maler arbejde. En skammel købt i ubehandlet træ, efterhånden  medtaget af almindelig brug. En pensel og en lille rest grøn maling og pludselig fik den mig til at kikke efter sig, der fra sin plads på køkkengulvet...

Genåbning af blog, den 18 januar 2013

Bloggen har ligget i dvale en rum tid. Men fra i dag er den genåbnet - i gamle klæder, men med nyt formål. Fremover vil den fungere som en slags virtuel dagbog. Som et personligt dokument der fastholder mig selv i, at bruge min kreativitet. En evne, der giver mig glæde og tilfredsstillelse. Og i øvrigt en tiltrængt ro og fordybelse, i en ellers udadvendt tilværelse. 

For mig er kreativitet så meget. Det er en tilgang som kommer til udtryk i stort set alt, hvad jeg gør. Det er den krøllede og skæve del af hjerne, der hitter på nye løsningsforslag til gammelkendte løsninger. Det er det særlige personlige tvist, som tingene kan tilføres. Kreativitet kan komme til udtryk gennem; havearbejde, madlavning, tekstskrivning, fotografering, håndarbejde, påklædning, indretning o.s.v.

Denne blog er mest af alt oprettet for at fastholde, at min egen skabende evne får opmærksomhed og plads. Måske det også kan inspirere dig til, at tage vare på din kreativitet...

Med venlig hilsen Mette